> Fysiurgisk massage
> K-Tapening / Sports-tape
> Akupunktur
> Phytoterapi - Urtemedicin
Phytoterapi - Urtemedicin
Hvad betyder Phytoterapi?
Ordet er dannet af det græske ord phyto, der betyder plante. Ordet udtales ´fyto. Som phytoterapeut arbejder man professionelt med urter og planter som en del af behandlende midler. Vi arbejder med urteekstrakter der er individuelt tilpassede som komplet behandling eller som supplement til den ortodokse medicin.
Uddannelsen
For at kunne opnå titlen phytoterapeut (copyright) skal man gennemgå en 3-årig uddannelse med både teoretisk og praktisk undervisning, selvstudium op opgaveløsning. Uddannelsen indeholder stor viden om kost og ernæring, kosttilskud, irisanalyse, aromaterapi (herunder fremstilling af cremer og salver etc.) samt naturligvis urtemedicin. Derforuden kræves der eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære. Uddannelserne både i udlandet og herhjemme er med til at sikre, at den gode standard i faget opretholdes, og et højt fagligt niveau gør, at både basis- og efteruddannelserne kvalificerer til anvendelse af en reel, kompetent og værdig behandling af klienter.
Fremtid og forskning for phytoterapien
Praktiserende Biopater, Naturopather og Phytoterapeuter og URTESKOLEN ( www.urteskolen.com) er orienterede mod fremtiden og opdaterer såvel færdiguddannede samt studerende m.h.t. nye tiltag inden for forskningen. Der være sig både den forskning der foregår i udlandet og herhjemme. På verdensplan undersøges de helbredende egenskaber fra planter i vid udstrækning og herhjemme arbejdes der med vidensindsamling og dokumentation omkring planterne. Fokuspunkter er bl.a. udveksling af viden og udvikling af urtemedicin til livsstilssygdomme, så der bliver endnu mere fokus på mulighederne i plantemedicinens verden.
Anvendelse af phytoterapi
Phytoterapeuten arbejder med at genoprette balancen i kroppen ved at stimulere dens selvhelbredende evner og mekanismer. Dette sker med udgangspunkt i lægeplanternes aktive indholdstoffer.
En typisk henvendelse til en phytoterapeut kan handle om f.eks.:
- Manglende energi og koncentration
- Mave- og tarmproblemer
- Hovedpine og migræne
- Led- og muskelproblemer
- Hudproblemer
- Betændelser og infektion (f.eks. urinvejene)
- Immunsygdomme
- Kredsløbsproblemer
Behandling
Phytoterapeuten vil i praksis begynde en behandling med en grundig samtale med klienten. Her vil der typisk blive spurgt om symptomer og forløb, kostvaner, fordøjelse, forbrug af medicin og kosttilskud m.m.  
Der vil herefter blive udarbejdet en behandlingsplan der omfatter urteekstrakter, kost, vitaminer og mineraler samt fedtsyrer m.m. På denne måde søges kroppens balance genoprettet.
Ved akutte symptomer vil man oftest kunne konstatere en virkning af behandlingen efter få dage. Ved kroniske symptomer eller længerevarende sygdom vil man kunne mærke en effekt efter et par uger til en måned.